Pandekager med pære

Amerikanske pandekager med pære

Traditionel amerikansk morgenmad med et twist

De fleste kender til de lækre, små og tykke amerikanske pandekager, som er en velkendt morgenmadsklassiker over hele verden. De små pandekager findes i mange varianter – nogle svære andre lette – men fælles for dem alle er, at de kan laves præcis sådan, som du ønsker. De kan toppes med stort set alt, og Jamie Oliver, som står bag den egentlige opskrift, anbefaler f.eks. jordbær eller æbler.

Pære er en populær frugt blandt danskerne, der med sin søde, runde smag er god til både sommer og vinter. I sammenhæng med de nemme, lækre amerikanske pandekager, får du en dejlig morgenmad, som er hurtig at lave, og som er velegnet til en god hygge-morgen – f.eks. i weekenden.

 

Sådan laver du amerikanske pandekager med pære 

[icon name=”spoon” class=”” unprefixed_class=””] 4 Personer        [icon name=”clock-o” class=”” unprefixed_class=””] 10 minutter

Ingredienser

  • 1 kop selvhævende mel – laves i forholdet 150 g. mel til 1 tsk. bagepulver
  • 1 kop letmælk eller sødmælk
  • 1 stort æg
  • 1 pære
  • Olivenolie eller smør til stegning
  • yoghurt, honning, sirup eller lignende

Fremgangsmåde

  1. Kom mel, mælk, æg og en knivspids salt i en skål og pisk til den er helt glat.
  2. Når dejen er pisket sammen, skæres pæren i stykker og kernehuset skæres fra. Pærestykker røres forsigtigt i dejen.
  3. Brug olie eller smør til at smøre en pande og sæt den på komfuret ved medium varme. Lav pandekagerne en skefuld dej ad gangen. Hver pandekage skal tilberedes i hvert fald et par minutter for at være ordentlig færdig, så de bør tilberedes på den ene side, til de er gyldne i bunde, og efterfølgende vendes og tilberedes på den anden side også.
  4. Når pandekagerne er gyldne, bløde og ’fluffy’, serveres de med det samme, så de er vare og lækre. Yoghurt, sirup, honning eller andet kan nu hældes på.

Tre, to en – spis!

Pæren kan sagtens skiftes ud med andre frugter – f.eks. blåbær, banan eller appelsin, hvilket også vil give et friskt twist til retten. Frugterne gør pandekagerne sundere, idet der ikke tilsættes sukker, når frugtens søde og syrlige smag i stedet bruges, hvorfor det kan være en idé at undlade sirup eller honning, hvis man ønsker en endnu sundere men stadig lækker morgenmad.

Skriv en kommentar