Couscous med rosiner og appelsin

Couscous med rosiner og appelsin

Budgetvenlig, nem og overskuelig morgenmadsalternativ

Couscous er traditionelt brugt som alternativ til ris eller pasta især i det arabiske køkken, men de findelte durumhvedestykker kan også bruges til meget andet. Det er nemt at lave, kræver ikke vilde madlavningsevner og eventuelle rester kan bruges i både salater, middagsretter og til aftensmaden, hvorfor couscous er både budgetvenligt og desuden sundt. Det er de færreste, som har prøvet at spise couscous til morgenmad men i en kombination med frugt – som f.eks. appelsin – og nødder, rosiner eller kerner, kan det minde en smule om havregrød men være et godt alternativ til dem, som ønsker en endnu nemmere ret om morgenen.

Sådan laver du couscous med rosiner og appelsin

[icon name=”spoon” class=”” unprefixed_class=””] 4-6 Personer        [icon name=”clock-o” class=”” unprefixed_class=””] 20 minutter

Ingredienser

  • 200g couscous
  • 30g rosiner
  • 30g mandelsplitter
  • 30g pinjekerner
  • 30g usaltede pistacienødder uden skal
  • 2-3 knivspidser kanel (mere eller mindre alt efter den ønskede smag)
  • 2-4 spsk. flormelis (mere eller mindre alt efter den ønskede smag)
  • 1 appelsin
  • 200 ml. skummetmælk
  • ekstra topping

Fremgangsmåde

  1. Forbered couscousen ved at ligge den i en skål og dække dem til med 500 ml. kogende vand. Lad det stå i 10 min indtil vandet er absorberet af couscousen. Brug efterfølgende en gaffel til at røre rundt og ’fluffe’ durumhvedestykkerne op.
  2. Kom rosinerne i en skål med lunkent vand i 15 minutter til de er helt bløde. Dræn vandet fra rosinerne.
  3. Tørsteg og rist mandler og pinjekerner på en pande over medium varme i 2-3 minutter indtil de er gyldenbrune.
  4. Tørsteg og rist mandler og pinjekerner på en pande over medium varme i 2-3 minutter indtil de er gyldenbrune.
  5. Server retten varm eller ved stuetemperatur for at få den lækreste smagsoplevelse. Drys desuden appelsinskal over, og tilføj evt. ekstra topping som f.eks. frugtstykker, nødder eller andet. Mælk serveres ved siden af til at hælde på retten.

Velbekomme!

Det behøver ikke tage lang tid at lave en lækker og sund morgenmad, som er både anderledes og velsmagende. Den engelske kok, Jamie Oliver, anbefaler retten med en smule rosenvand på toppen for at give en endnu bedre smag, og er du vild med topping, kan stort set alle former for dette tilføjes. Morgenmaden her kan altså tilpasses dine ønsker, hvilket gør den helt fantastisk til både den kræsne, den gourmetorienterede og den sundhedsfikserede.

Couscous kan godt klare et stykke tid i køleskabet – ligesom f.eks. almindelige ris – så der er mulighed for at lave en stor portion, selvom du måske kun er 1 person. Smagen fra kanel og andet topping vil som regel tage til, jo længere retten står, hvilket er værd at være opmærksom på, hvis man laver ekstra.

Skriv en kommentar