Guide til dyrkning af chili

Dyrkning af chili

De seneste år er det blevet utroligt populært at spise chili, og du kan nemt dyrke chili og meget andet i billige drivhuse. Chilierne har fundet vej til danskernes hjerter, og det er i stor grad blevet en integreret del af hverdagens madlavning. Chilier er gode i næsten alle retter, og de kan lige give det ekstra krydderi, som fuldender retten. De er blandt andet gode i retter, som står længe om koger, som chili con carne og dhal, men er også gode i pastaretter og asiatiske retter.

 

Hvordan passer man chili?

Som hovedregel kan du så dine chiliefrø i december, hvis du passer den indendørs, ellers skal du vente til februar med at så. Spiringen kan foregå i mørke rum, men selve planten har brug for meget lys, så sørg for at stille den i en varm vindueskarm, dog ikke alt for varm, ellers brænder bladene. Du kan også dyrke chili i drivhus eller overdækket med plast. Omplant chilien til en anden potte, når rødderne vokser ud af spirepotten.

 

Sådan vedligeholder du din chiliplante

Pas endelig på med at vande for meget. I starten, mens planten er lille, skal den gerne have meget vand, men når den er omplantet, skal den hellere have for lidt end for meget vand. Det samme gælder med gødningen, planten får rigelig næring fra jorden, og den skal derfor først have gødning nogle uger efter den er omplantet. Har du dyrket chili i drivhus, skal du huske at ryste planten, så den bestøver sig selv og giver flere frugter.

 

Sådan høster du chilierne

Fra frugten begynder at vokse frem, til den er helt moden går der typisk en måned eller halvanden. Her vil den dog typisk ikke have så meget styrke, så du kan godt lade dem hænge nogle uger endnu og samle kræfter. Dyrker du chili i drivhus, betyder det, at du kan høste dine første hjemmedyrkede frugter omkring august.

 

Kommentarer er lukket.