Drinks Opskrifter
Drinks Opskrifter
Drinks til alt og alle
Skal du holde fest og vil forkæle dine gæster, eller vil du blot have en forfriskende eftermiddags-drink i hverdagen? Hos FoodFan ved vi, at drikkevarer er en uundværlig del af det gode måltid samt alenestående forkælelse, hvorfor vi har samlet en række både simple og komplicerede, velsmagende opskrifter på drinks, der passer til enhver anledning. Her er både opskrifter med og uden alkohol.
Hvad skal du drikke i weekenden?
Drinks kan være så varierende og spændende som mad. Her er en verden af smagsoplevelser – og ligesom med hensyn til mad – kan du gå på opdagelse i søde, sure og salte smage, der sender dig til alle afkroge af verden. Gå på opdagelse i vores drinks-opskrifter, men smag nu ikke dem alle på en aften.
Her på siden kan du finde drinks, der egner sig som velkomstdrinks, til middagen og som supplement eller erstatning for dessert og/eller kaffe. Flere opskrifter giver dig mulighed for at lave en udgave af drinken med et personligt twist. Eksempelvis kan du selv smage din gin & tonic til med friskkværnet peber, agurk eller citron efter smag.
Hvad skal du drikke i hverdagen?
Også i hverdagen kan du forkæle dig selv med en drink. Om den skal være med eller uden alkohol bestemmer du selv – du kan finde opskrifter på begge dele her på siden, eller du kan eventuelt selv udelade alkoholen i din yndlingsdrink. Vil du sætte prikken over i’et på din hverdagsmiddag, kan en særlig velegnet drink fungere som en anderledes og spændende del af retten – også for børn.
Er du kaffe-fan er her også en række spændende alternativer til den klassiske sorte med mælk eller lignende. Om sommeren kan du eksempelvis nyde en velsmagende og læskende is-kaffe, som kun kræver tre ingredienser.