Krydderurter og afgrøder i køkkenhaven

Gør din have spiselig

Haven er et sted, vi forsøger at nyde hver dag. Den skaber en mulighed for at få naturen helt tæt på i rolige og trygge omgivelser. Det kan dog ofte være svært at vælge, når man skal skabe en oase i baghaven. Et utal af valgmuligheder bliver præsenteret for én i havecentret – men hvordan vælger man det rette? Hvis du ønsker at gøre din have spiselig, kan det være en god idé at plante krydderurter såsom purløg, rosmarin eller mynte. Krydderurter er nemlig sunde afgrøder, som du let kan opbevare og bruge i madlavning.

 

Sådan laver du en køkkenhave

Men hvordan sørger man for at holde liv i krydderurterne og havens øvrige afgrøder? At tage vare på sine planter kan være en gåde, når man bor i Danmarks skiftende klima. Denne problematik er imidlertid hurtigt løst med et par simple løsninger. Du kan eksempelvis lave en lækker køkkenhave med pallerammer. Det er både let og enkelt. For at komme i gang skal du kun bruge et par pallerammer og noget plastik. Pallerammerne skal samles i firkanter og skrues sammen alt efter den størrelse, som man ønsker, at ens køkkenhave skal have. Herefter skal pallerammerne beklædes med plastik indvending, så jord og afgrøder har gode betingelser for at vokse sig stærke.

 

Dyrk afgrøder i din køkkenhave

Når du har lavet din køkkenhave, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke afgrøder du kan dyrke. Hvis du vil starte let ud, er det oplagt at købe krydderurter. De fleste urter kræver ikke meget pleje og er taknemmelige, så længe de får vand og sol. Du kan dog også give dig i kast med andre afgrøder, som kan bruges dagligt i madlavningen. I køkkenhaven kan du blandt andet dyrke kartofler, gulerødder, salat og løg.

Kommentarer er lukket.