Lav pizzaen selv

Det er nemt at lave god pizza selv

Vågner du op med lidt ondt i håret, eller har du haft en ekstra lang dag på jobbet? Så er det ofte nemmest at bestille mad ud af huset i form af en hurtig pizza. Men det nemmeste er ikke altid det bedste. Derfor får du her nogle gode råd til, hvorfor du bør droppe den klassiske mad ud af huset ordning og lave din egen pizza i stedet! Det behøver nemlig ikke være særlig svært, og på den måde kan du få lækker mad uden at skulle bruge flere timer i køkkenet. Læs mere her om, hvordan du hurtigt kan lave lækker mad til den dovne sult.

Fordele ved at lave din egen pizza

Det behøver altså ikke at være særlig svært at lave din egen pizza frem for at bestille mad ud af huset. Og det er altså bare lækrere at spise mad, du selv har lavet, frem for at hente det rundt om hjørnet. Det er desuden ofte billigere. Du undgår nemlig at betale overpriser for en pizza med de samme ingredienser, som du selv kan købe billigt i et supermarked. Og så smager det bare bedre. Ti minutter i ovnen, og så har du faktisk en pizza, der kan gøre enhver dag lidt bedre.

Tre gode opskrifter på pizza

Pizza er som udgangspunkt altid en hurtig løsning, når du ikke orker den helt store gastronomiske udfoldelse. Men det kan også sagtens sættes på menuen, når du ønsker en lækker madoplevelse, selv når det skal gå lidt hurtigt. Her får du derfor tre gode bud på, hvordan du på ingen tid kan lave dig en pizza med alt dit yndlingstopping:

  • Lav den klassiske og billige udgave – her køber du en færdig bund, tilføjer lidt tomatsauce, ost og skinke, hvorefter du på rekordtid kan smide dig på sofaen med din pizza klar ved hånden.
  • Du kan også lave en lidt mere avanceret version. Lav selv dejen, skær kartofler i skiver og smør lidt mascarpone på. Drys med rosmarin, og så har du en lidt anderledes pizza, der slår mad ud af huset-pizzaen med længder.
  • Skal du flotte dig over for dine venner, er pizzaen også ideel. Fordel dine forskellige toppings og server et kvalitetsmåltid for dine gæster, der ikke kræver, at du står i køkkenet hele dagen.

Pizza er en god mulighed, hvis du vil undgå at spise mad ud af huset igen, men du ikke har tiden eller lysten til at lægge flere timer i dit måltid.

Kommentarer er lukket.