Dansk mad

Restaurant fornyr dansk mad med respekt for tradition

Æ for ærlig, Ø for økologisk og Å for årstidsbestemt

Vi danskere elsker at spise. Der findes nemlig intet bedre end at sidde til bords med sin familie, sine bedste venner og bekendte for at fejre livet og hinanden. Og som hyggens ophavsmænd og vogtere ligger det nærmest naturligt for os at nyde god, klassisk dansk mad i familiens og venners lag. Dansk madkultur er præget af en rig tradition for gode råvarer og dybe smage, som i disse år er blevet fornyet og har oplevet en masse international opmærksomhed. Fx er der efterhånden drysset michelinstjerner ud over hele København og resten af landet. Mindre kan dog også gøre det – for den blomstrende danske madscene behøver ikke at inkludere 20+ retter og flere måneders ventetid. Tværtimod.

 

Med den gode smag i centrum

Det danske køkken har altid været kendetegnet ved et ærligt udtryk, hvor saft og kraft er nøgleord. At spise godt er en essentiel del af vores famøse hygge. Hyggen er med andre ord en del af ligningen, der hedder dansk mad, og heldigvis eksisterer der (stadig) restauranter, der værner om dette. En af disse er Restaurationen, som ligger i hjertet af København. Restauranten har netop fokus på dansk mad og på, hvordan traditionel dansk mad kan blive endnu bedre og danne rammerne for en hyggelig aften.

 

Når det uformelle og lokalforankring er en dyd

Restaurationen har bruger stort set kun danske råvarer, og derfor er deres mad sæsonbestemt og bæredygtig. Det er moderne, dansk mad, der tager udgangspunkt i traditionerne, og med en filosofi, hvor det gode håndværk foretrækkes frem for nymodens køkkenmaskiner, serverer Restaurationen ærlig, uformel og ikke mindst smagfuld dansk mad for deres mange gæster, som kommer langvejs fra for at besøge den populære restaurant. Alting er hjemmelavet – uden at det går på kompromis med professionalismen og kvaliteten af maden. Det uformelle er ikke blot et ord, der kendetegner Restaurationens mad, betjening og atmosfære, men også dansk madkultur som sådan: Hellere lade maden tale for sig selv, end at pakke det ind i for meget attitude.

 

ÆØÅ – mad på dansk

Det uformelle er dog ikke ensbetydende med, at Restaurationen ikke er et sted for den romantiske middag – tværtimod. For med levende lys og treretters menuer er restauranten faktisk decideret oplagt til en hyggelig aften med dit hjertes udkårne. For netop den afslappede betjening og stemning, som gennemsyrer alt, hvad den populære restaurant gør, er langt mere romantisk end et stift, formelt og kedeligt restaurantbesøg, hvor etikette og rigtigt og forkert er vigtigere end god, gammeldags romantik og dansk hygge. Restaurationen sætter den gode oplevelse højest på dagsordenen, hvilket også betyder, at personalets gode humør, smitter af på de spisende gæster – og vice versa. De kan også tilbyde selskabslokaler til enhver lejlighed.

Så hvorfor ikke spise på Restaurationen i København? Her får du nemlig æ for ærlig, ø for økologisk og å for årstidsbestemt dansk mad. Velbekomme!

Skriv en kommentar