Sådan laver du mere bæredygtigt mad

Gode råd til bæredygtig madlavning

I en tid, hvor den ene krise erstatter den anden, kan det være svært at holde snuden i sporet med den grønne dagsorden. Der er mange ting, der kræver ens opmærksomhed, og det er måske svært at finde tid og inspiration til at gøre madlavningen grønnere – men det er bestemt ikke umuligt. Der er en masse små tiltag, som I kan gøre i hverdagen for at sikre grønnere mad og en mere bæredygtig dagligdag. I dette indlæg kan du få et overblik over, hvad det vil sige at lave bæredygtig madlavning, og så vil du forhåbentlig også opleve, at det slet ikke er så besværligt, som man kunne frygte.

Sådan skaber du de bedste rammer for bæredygtig madlavning

I denne guide vil du få en introduktion til simple elementer, som du kan implementere i hverdagen for at skabe de bedste rammer for mere bæredygtig madlavning. Der er ikke nogen ”one size fits all”, når det kommer til en grønnere dagligdag. Nogle familier er klar til at omlægge deres levevis fuldstændig for en mere bæredygtig levevis, mens andre gerne vil starte i det små og arbejde sig opefter. Brug denne guide som inspiration og tag det, som virker for jer – lidt har også ret.

 

  • Køb økologisk: Økologi er et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at skabe mere bæredygtig madlavning. Økologisk produktion sikrer jer, at jeres fødevarer er produceret uden giftstoffer, kunstige farvestoffer og sødemidler, der bruges i konventionelle produktioner. Disse er både skadelige for jer og for miljøet, og det er derfor vigtigt at prioritere.

 

  • Spis mindre kød: En eller flere kødfrie dage om ugen kan nedsætte jeres families CO2-aftryk markant.

 

  • Plastfrie køkkenredskaber og genanvendelig indpakning: Der findes rigtig mange gode alternative til engangsprodukter og plastikkøkkenredskaber, tupperware og fx bagepapir. Her er der både penge at spare, og du undgår mikroplastrester i din madlavning.

 

  • Lav mad til flere dage: Bæredygtig madlavning handler også om at spare på ressourcer som energi og vand. Lav derfor mad til flere dage på én gang, brug en termokande til at holde kaffen varm og kog fx dine simreretter færdig under dynen i stedet for komfuret.

 

Der findes et væld af andre rigtig gode tips til at opnå mere bæredygtig madlavning, men dette er nogen, som praktisk talt alle kan implementere. Hvis du er ved at renovere i køkkenet, kan du også sørge for at vælge hårde hvidevarer med A+ mærkning og sørge for LED-lyskilder, men hvis du ikke har mulighed for at bygge køkkenet op fra bunden, er disse tips et rigtig godt sted at starte.

Kommentarer er lukket.