Traditionel julemad

Den traditionelle mad til julefrokosten

Kært barn har mange navne, og juletiden er om noget et kært barn hos mange. Det er hjerternes fest, børnenes fest og al verdens andre ting, men det er særligt også en undskyldning for at få nogen af vores madfavoritter på bordet og samles med dem, som vi holder særligt meget af. I dette indlæg skal vi hylde nogen af klassikerne fra julebordet, så du kan finde inspiration og huske alle de vigtigste retter, når du bestiller julefrokost ud af huset eller selv kokkererer for dine venner og familie.

 

Den rigtige rækkefølge: Sådan serveres maden

Julen er i særdeleshed en tid, hvor vi fejrer vores fællesejede traditioner, og hvis ikke julemaden var tradition nok i sig selv, er der naturligvis – eller traditionsvis, om man vil – også en rigtig rækkefølge at servere julemaden i. Til julefrokoster serverer man først fisk, derefter de kolde retter, så de varme retter og til sidst desserten. Typisk vil julefrokoster ud af huset indeholde fiskeretter som fx røget laks, røget ål, sild og fiskefileter og måske endda tunmousse. Når I bestiller julefrokost ud af huset, kan I selvfølgelig altid anmode restauranten om diverse retter, som I absolut må have på jeres bord. Nedenunder skal vi gå igennem de kolde retter, de lune retter og naturligvis desserter.

 

De kolde retter til julebordet

Helt firkantet sagt er de kolde retter dem, som man putter på rugbrød eller franskbrød, og derfor kan fisken også godt snige sig ind med de andre kolde retter. Der er nok ikke nogen, der sladrer om. Typisk til julefrokoster vil der være rugbrød og franskbrød på bordet hele dagen, så de også er klar til nogen af de lune retter, der nydes bedst på rugbrød. Blandt de kolde retter er der ofte lækre sager som roastbeef, spegepølse, rullepølse og naturligvis sylte.

De lune retter og desserter til julebordet

Blandt de lune retter finder man nogen af julens absolutte favoritter, hvor der er en masse lækkert tilbehør og ofte også kød. Det kan være alt fra and og tarteletter til flæskesteg, lun leverpostej, medister og tilbehør som rødkål, bacon og rødbeder. Julefrokosten sluttes ofte af med risalamande, risengrød, frugtsalat, småkager eller et godt ostebord.

Kommentarer er lukket.