Urtete – et koffeinfrit alternativ

Byt din kaffe ud med velsmagende te

For mange er kaffen blevet en fast del af hverdagen. De trætte morgenøjne bliver først rigtigt åbne halvvejs gennem den anden kop, og eftermiddagen overleves kun, hvis der kommer endnu et par kopper indenbords. Selvom kaffe både smager dejligt og har en hyggelig atmosfære omkring sig, så er det en form for afhængighed, mange oplever.

 

Hvis du kan nikke genkendende til det store kaffeforbrug, som står beskrevet ovenfor, så bør du nok overveje at skære lidt ned på dit indtag af kaffe. Kaffen er ganske vist sund i mindre mængder, men hvis du drikker seks kopper om dagen, får din krop hurtigt for meget koffein. Urtete er et koffeinfrit alternativ. Du kan stadig få den rare oplevelse af at drikke noget varmt men uden, at du doper din krop. Urtete fås også med koffein, hvis du ønsker at finde en anden dampende drik til at vække dig om morgenen.

 

Hvad er urtete egentlig godt for?

Urtete er godt for rigtig mange ting i din krop. Først og fremmest er teen med til at holde kroppen hydreret, så du er sikker på at opretholde en sund væskebalance. De færreste får drukket nok vand i løbet af dagen, men en kop te i ny og næ kan hjælpe dig i mål på dette område.

 

Urtete har desuden en rigtig god effekt på tarmene. Den understøtter fordøjelsen og bekæmper derved oppustethed. Hvis du døjer med luft i maven eller smerter i maveregionen, kan et dagligt indtag af urtete måske gøre en forskel for dig.

 

En anden fordel ved urtete er, at det har en afslappende effekt på din krop. Det er derfor en rigtig god idé at inkorporere teen i din hverdag, hvis du f.eks. kæmper med stress eller fysisk uro. Urteteen vil lægge en dæmper på det hele, og den kan derfor også være et redskab til bekæmpelse af søvnløshed.

 

Gør te til en del af dit aftenritual

Urteteens afslappende virkning gør den velegnet som en del af aftenritualet. Efter en lang arbejdsdag kan kroppen let være oppe at køre. Hvis du sætter dig i en behagelig lænestol med en varm kop te inden sengetid, vil du opleve, at dit system langsomt falder til ro og indstiller sig på den forestående søvn.

Kommentarer er lukket.